Større numse - hvordan træner jeg ballerne?

Måske tænker du, at du nu bevæger dig over i et mere feminint område af træningsverdenens mange forskellige fokusser, men tro det eller lad være - balleøvelser er selvfølgelig også for mænd! Det er vigtigt at have en godt trænet krop overordnet set, og det er også derfor, at man ikke udelukkende kan sige at en trænet rumpe afhjælper specifikke problemer - det hele hænger sammen. Du får her en top tre over de bedste balleøvelser, der giver dig en rund og lækker større numse.

Hip thrust

Den her øvelse er virkelig et must, hvis du higer efter en sprættende, juicy numse. Øvelsen udføres ved at ligge på gulvet - evt. med en vægtstang på hoften - og løfte hoften op, så der dannes en lige linje fra knæ til skuldre. Det er vigtigt at spænde godt op i numsen og i maven for at få det maksimale ud af øvelsen, og du vil helt sikkert mærke den her dagen efter. Når du sænker hoften, bør du gøre det kontrolleret og sikkert for at undgå at skade dig selv, men selvfølgelig primært, fordi øvelsen også giver megen effekt på vejen ned.
Hip thrust kan også udføres med en stram elastik spændt over knæene, så du får en anderledes belastning af både balle og ydersiden af ballen.

Kun 5 tilbage!
Bodybar 8 kg

Vil du let i gang med booty-træningen? En meget simpel start kunne fx være at købe et bodypumpsæt og ligge sig på sengekanten og lave hipthrusts. Bare en ide :-) 

Kick back i kabel

Kick back i kabel byder dig virkelig velkommen til en syrefest uden lige. Denne øvelse udføres ved at finde et kabelapparat i træningscenteret. Her spænder du kablet fast til din ankel, lægger en lille smule vægt på og sparker tilbage. Det smarte ved denne øvelse er selvfølgelig, at du kan justere vægten og køre den endnu hårdere. Hænderne kan du placere på selve stativet frem foran dig, noget der giver ekstra komfort og støtte, og som også hjælper dig til at udføre øvelsen bedst muligt. Øvelsen kan udføres ved at læne sig forover eller stående oprejst.

Squat, squat, squat

Der er ingen tvivl om, at denne øvelse skal føres ind på listen over bedste numse-øvelser. En god omgang squattræning er genial, hvis du ønsker at sætte det sidste præg på din ”behind”. Igen er fordelen, at du kan tilføre større mængder vægt, sådan at øvelsen bliver hårdere. En god omgang knæbøjninger med en vægtstang kan give dig den sidste runding på dine baller, hvis du bare husker at presse ballerne godt sammen, når du rejser dig op fra squat-positionen. Husk også at have en fin, lige ryg, når du sætter dig i squatpositionen.

De tre øvelser vil give dig en utrolig fin, markeret numse, der også kan hjælpe dig i hverdagen, hvis du til dagligt løfter tungt eller på en anden måde bruger kroppen. Uanset om du er aktiv på arbejdet eller ej, er det vigtigt at have en godt trænet krop, hvor der tages højde for alle muskelgrupper, og fordi ballen er den største muskel på kroppen, bør du selvfølgelig træne denne også.

 Træn ben og baller med elastik

Vi har opdateret artiklen, da vi har lavet en super video til, hvordan du kan træne baller med elastikøvelser. Se dem udført i videoen: 

Kunne du lide indlægget? Så del det meget gerne!