Du ved det sikkert allerede: At have en træningsmakker øger motivationen. Uanset om det drejer sig om en løbetur eller en tur til fitnesscentret, kan du have gavn af at have en træningsmakker. En træningsmakker - uanset om personen er i god form eller ej - vil automatisk motivere dig og inspirere dig, fordi I er sammen om at træne.
De mange fordele
En træningsmakker kan hjælpe dig med din progression inden for træning. Ved at træne ofte og sammen kan I følges ad mod en krop, der er i bedre form. Ved at træne sammen med en makker har du selvfølgelig sværere ved at aflyse, fordi du skuffer den anden ved at sige nej. På denne måde har du en stor motivation, der opfordrer dig til at tage tid til træningen i stedet for at komme den i forkøbet med undskyldninger.
Ulempen ved at træne med en træningsmakker
Der må være nogle ulemper tænker du måske - og ja, det er der. Hvis du bedst kan lide at træne alene, så er det klart, at du måske ville nyde en alene-træning mere, men når du træner alene vil du også opleve, at du har sværere ved at få dig selv motiveret til at tage afsted. Ved at træne med en makker er der også en “risiko” for at én af jer vil gøre fremskridt hurtigere end den anden. Dette vil selvfølgelig betyde, at hvis du er den, der bliver bedre hurtigst, kan du måske opleve, at træningen bliver en langsommelig proces.
Hjælp hinanden!
Når du har en træningsmakker med i fitnesscentret, så sørg for at hjælpe makkeren. Når det er din tur til at lave et bænkpres, er det altid rart at have en makker til at sikre at stangen ikke falder ned, hvis du har fået en for tung vægt på. Husk på, hvor rart det er at have en, der kan hjælpe med at fylde vægt på, holde ved stangen som sikkerhed eller ved at motivere dig, og gør det samme for din makker.
En anden god idé er at motivere og presse hinanden. Kan du se, at din makker slet ikke er udfordret nok, så sørg for at sige det! Den eneste måde, man kan gøre fremskridt på, er ved at blive presset til at udfordre sin grænse.